The Path in a park is what stops the Grass
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
![]()
Plum’s mælkebøttesalat
Meget spæde mælkebøtteblade er en dyrekøbt delikatesse i Sydeuropa. Herhjemme kan vi jo bare samle dem hvis vi gider.
Mælkebøtter har ry for at være meget bitre, men det er de endnu ikke blevet i april – de er faktisk mindre bitre end julesalat og radicchiosalat.
Hvis man vil kan man sætte en spand over en mælkebøtte i en uges tid, så blegner de som julesalat og bliver mildere i smagen med en let og frisk sprødhed.
Mælkebøtter skal samles, mens de stadig ligger helt fladt mod jorden og er små og fine. Bladene kan på det stadie være røde, grønne, sølvgrå, grønblå eller gullige. Skær planten af under jordoverfladen, så lidt af roden kommer med. Der går ret mange til. Inde hives bladene forsigtigt fra roden, som smides væk – det nederste stykke, som er blegt, er det sprødeste. Skyl bladene i mange hold vand – lad dem evt ligge lidt i blød. Når de er helt rene, kan de holde sig i en plasticpose i 2 dage i køleskabet.
Brug dem som en krydret salat, evt blandet med andre salatsorter. Vend dem i en dressing med oliven- eller nøddeolie, salt og peber og en god eddike. Sherry- eller cidereddike er bedst.